Politianmeldelse

Privat virksomhed indstillet til bøde

Dato: 02-12-2022

Datatilsynet har politianmeldt en virksomhed og indstillet til bøde på 150.000 kr. for at have videregivet oplysninger om strafbare forhold uden hjemmel.

Datatilsynet har politianmeldt en virksomhed for uberettiget at have videregivet oplysninger om strafbare forhold om en tidligere medarbejder til en række af virksomhedens kunder. Datatilsynet har indstillet til en bøde på 150.000 kr.

Datatilsynet blev tidligere i år kontaktet af den tidligere medarbejder, som klagede over, at vedkommendes tidligere arbejdsgiver uberettiget havde videregivet oplysninger om strafbare forhold begået af medarbejderen til en række af virksomhedens kunder.

Virksomheden havde ved e-mails oplyst en række af virksomhedens kunder om, at den tidligere medarbejder havde begået strafbare forhold i ansættelsen og som følge heraf var blevet bortvist.

Interesseafvejning

En del af de oplysninger, der blev videregivet, må vurderes som oplysninger om strafbare forhold, idet virksomheden har videregivet konkrete oplysninger om strafbare forhold begået af den tidligere medarbejder i forbindelse med ansættelsen. Den nærmere beskrivelse af det strafbare forhold medførte, at modtageren af oplysningerne måtte anse oplysningerne for sande. Sådanne oplysninger kan kun videregives, hvis der er hjemmel til det i medfør af databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, jf. stk. 3. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

Datatilsynet har vurderet, at virksomheden havde en legitim interesse i at videregive oplysninger om afskedigelsen af den tidligere medarbejder til sine kunder og i at oplyse kunderne om, at medarbejderen derfor ikke kunne indgå aftaler på vegne af virksomheden.

”Det er legitimt at oplyse sine kunder om, at en medarbejder ikke længere er ansat, og dermed ikke længere kan indgå aftaler på virksomhedens vegne, men mere detaljerede beskrivelser af anklagerne mod den tidligere medarbejder er ikke nødvendige for at opfylde dette mål,” udtaler kontorchef Astrid Mavrogenis, Datatilsynet.

Hvorfor politianmeldelse?

Datatilsynet foretager altid en konkret vurdering af sagens grovhed i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, ved vurderingen af, hvilken sanktion der efter tilsynets opfattelse er den korrekte.

Datatilsynet har ved vurderingen af, at der bør idømmes en bøde, bl.a. lagt vægt på, at der er tale om videregivelse af oplysninger om strafbare forhold vedrørende en tidligere ansat, og at beskrivelsen af det strafbare forhold, som var årsag til afskedigelsen, ikke var nødvendig for, at virksomheden kunne varetage sin legitime interesse, samt at virksomheden ikke har godtgjort, at det alene var kunder, som den tidligere ansatte havde kontakt med, som blev informeret.

Af hensyn til den tidligere medarbejder i virksomheden og sagens omstændigheder – herunder særligt oplysningerne om strafbare forhold – kan Datatilsynet ikke oplyse nærmere om navnet på klageren eller virksomheden.

Kan jeg få aktindsigt i sagen?

Retten til aktindsigt omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen. Man kan derfor som klart udgangspunkt ikke få aktindsigt i sagen eller sagens dokumenter.

Læs mere om aktindsigt i straffesager her

Fakta

Bødestraffe efter GDPR

I de fleste europæiske lande kan de nationale datatilsynsmyndigheder selv udstede administrative bøder for overtrædelse af de fælles europæiske regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR). I Danmark skal bødestraffe efter forordningen indtil videre afgøres ved domstolene.  

Datatilsynet kan indstille både private aktører og offentlige myndigheder til bødestraf. I forbindelse med anmeldelsen af sagen til politiet vurderer Datatilsynet bødens størrelse, og det er herefter op til politi og anklagemyndighed at rejse tiltale og føre straffesagen ved domstolene.

En bøde skal efter reglerne være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Datatilsynet inddrager derfor en række hensyn og afvejninger i både skærpende og formildende retning, når tilsynet udtaler sig om bødens størrelse. Du kan læse mere om, hvad Datatilsynet lægger vægt på i de vejledninger om bødefastsættelse, som tilsynet har udarbejdet i samarbejde med Rigspolitiet og Rigsadvokaten, samt i Det Europæiske Databeskyttelsesråds vejledning om bødefastsættelse. 

Det er forudsat i reglerne, at bødeniveauet for offentlige myndigheder generelt er lavere end for private aktører.

Se en oversigt over bødeindstillinger efter GDPR