Datatilsynet kan gøre en række ting, når vi opdager, at reglerne ikke er blevet overholdt. Vi kan bl.a. udtale kritik og/eller meddele dig som dataansvarlig et påbud eller forbud. Vi kan også indstille til en bøde, hvis overtrædelsen af GDPR er meget alvorlig.
Vi vurderer altid forholdene i den konkrete sag, når vi afgør, hvilken sanktion eller reaktion den sagen skal ende med. Når vi vurderer en sag, lægger vi bl.a. vægt på, hvilken overtrædelse der er tale om, og hvor omfangsrig den er. Vi lægger også vægt på, om overtrædelsen kan anses som et udtryk for en manglende vilje til at overholde databeskyttelsesreglerne, en lemfældig omgang med personoplysninger – eller om der er tale om gentagelsestilfælde.
Det er langt fra alle sager, som Datatilsynet behandler, der resulterer i en politianmeldelse med en bøde. Langt de fleste sager ender enten med kritik og/eller påbud eller forbud - eller med at vi finder ud af, at reglerne er blevet overholdt.
Du kan læse mere om GDPR-bøder her