Trin 3

Husk at slette

Husk at slette

Selvom ingen personer har rettet henvendelse med et ønske om sletning, skal I stadig helt generelt overveje, hvor længe I opbevarer oplysninger. Hvis en person retter henvendelse om sletning, skal I tage stilling til, om hensynet til den, som retter henvendelse, vejer tungere end hensynet til at opbevare.  

I skal slette personoplysninger, når foreningen ikke længere har behov for at have personoplysningerne. Det betyder, at personoplysningerne skal slettes, når det ikke længere er nødvendigt at håndtere oplysningerne for at opfylde den gode grund (se trin 2: Spørg dig selv hvorfor).

Hvis det følger af andre regler, at I skal gemme personoplysninger, hvilket f.eks. er tilfældet i bogføringsloven, skal I ikke slette personoplysningerne, så længe I er forpligtet til at opbevare oplysningerne. Bogføringsloven siger nemlig, at visse foreninger skal opbevare regnskabsmateriale i fem år beregnet fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.

Hvis foreningen ikke er forpligtiget til at gemme personoplysninger i henhold til anden lovgivning, er det databeskyttelsesreglerne, der bestemmer, hvor længe oplysningerne må opbevares. I sådanne tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte en præcis opbevaringsperiode, da beskyttelsesreglerne ikke angiver faste tidsgrænser for opbevaring af personoplysninger. 

I ved bedst, hvornår det er nødvendigt at slette

Når databeskyttelsesreglerne ikke specifikt angiver, hvor længe foreningen må håndtere personoplysninger, skyldes det, at det er foreningen, der bedst kan vurdere, hvor længe foreningen har brug for personoplysningerne. 

Det betyder, at I har et vist råderum til at vurdere, hvor længe det er nødvendigt for jer at opbevare personoplysninger, for at opfylde formålet/formålene. I praksis kan I som forening spørge jer selv, ”hvorfor har vi stadig brug for oplysningerne?”. Så længe I kan besvare dette spørgsmål på en fornuftig måde, kan foreningen opbevare personoplysningerne.  

Så længe I har rutiner, der sikrer, at I løbende sletter personoplysninger, har I ikke pligt til løbende at gennemgå samtlige dokumenter mv. for at overveje, om enkeltstående oplysninger er nødvendige at gemme (se trin 5: Sørg for at have gode procedurer).

At det er foreningen, der bedst kan vurdere, hvor længe I har brug for personoplysningerne, indebærer derfor også, at I som forening i langt de fleste tilfælde ikke skal være nervøse for, at Datatilsynet vil være uenig i en slettefrist, I har fastsat.

Eksempler

Gå direkte til eksemplerne.

Stadig i tvivl?

Skriv eller ring til os. 

dt@datatilsynet.dk

33 19 32 00

Vil du have de 7 trin på print?

Eksempler

Her kan I se eksempler på, hvordan I skal forholde jer til sletning af personoplysninger i forskellige sammenhænge.

Et medlem hos foreningen ”Run4fun” melder sig ud. Foreningen er ikke forpligtet efter anden lovgivning til at opbevare oplysninger om medlemmet, og har – udover et ønske om at kunne invitere tidligere medlemmer til fremtidige jubilæumsarrangementer – ikke nogen anden god grund til at opbevare medlemmets oplysninger.

I forlængelse af medlemmets udmeldelse skal foreningen slette alle oplysninger om medlemmet - undtagen vedkommendes navn og e-mailadresse. 

Hvis medlemmet f.eks. havde skyldige kontingentbetalinger, kunne foreningen opbevare oplysninger om medlemmet, indtil medlemmet havde betalt sit udestående kontingent.

En frivillig ønsker ikke længere at udføre frivilligt arbejde for foreningen. Foreningen har f.eks. behandlet oplysninger om den frivilliges navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Foreningen er ikke forpligtet efter anden lovgivning til at opbevare de pågældende oplysninger, men har ofte tidligere oplevet, at frivillige inden for et år ønsker at vende tilbage som frivillige.

Foreningen kan derfor opbevare oplysningerne i 1 år.

En ansat har opsagt sin stilling. Foreningen har f.eks. behandlet oplysninger om den ansattes navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, uddannelsesoplysninger, lønforhold og personnummer. Foreningen skal derfor nu overveje, hvor længe foreningen fortsat skal gemme oplysningerne.

Foreningen har vurderet, at andre regler gør, at oplysninger om den ansattes lønforhold først kan slettes efter 5 år. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at de øvrige oplysninger slettes.

Foreningen skal derfor i umiddelbar forlængelse af den ansattes fratræden slette oplysningerne. Dette kunne f.eks. være ½-1 år efter fratrædelsen.

Hvis foreningen vurderer, at der er et administrativt behov for at gemme oplysningerne i længere tid, f.eks. for at fastlægge et eventuelt senere retskrav, eller hvis den ansatte har været udsat for en arbejdsulykke, hvor oplysningerne kan være nødvendige for at fastlægge et eventuelt erstatningskrav, vil foreningen lovligt kunne opbevare oplysningerne, indtil behovet ikke længere er til stede.

En forening har en beboer, som netop er fraflyttet. Visse oplysninger skal foreningen i medfør af anden lovgivning opbevare i en årrække. Foreningen skal først slette sådanne oplysninger, når der ikke længere gælder en forpligtelse til at opbevare oplysningerne.

Foreningen vurderer, at for de oplysninger, som foreningen ikke er forpligtet til at opbevare, kan der være et administrativt behov for at opbevare disse i 5 år. Foreningen skal derfor først slette disse oplysninger efter 5 år.  

Når det kommer til mere ”historiske” oplysninger, f.eks. gamle beboermødereferater, billeder fra arrangementer mv., ønsker foreningen at opbevare disse af hensyn til foreningens historie og for at kunne se tilbage på f.eks. foreningens- og boligens udvikling. Foreningen har derfor besluttet, at disse oplysninger ikke skal slettes. Foreningen kan lovligt opbevare disse oplysninger.

En forening udarbejder et årligt medlemsblad, hvori foreningen vil informere foreningens beboere om bl.a. en række nye tiltag i foreningen. Foreningen har i et konkret tilfælde vurderet, at det er nødvendigt at indhente et samtykke, før foreningen kan anvende et billede af en person i medlemsbladet.

Hvis en person har givet samtykke til, at foreningen kan offentliggøre et billede af vedkommende i et medlemsblad, skal I fjerne personen i tilfælde af at samtykket trækkes tilbage – eksempelvis ved sløring – fra eventuelle digitale udgaver af medlemsbladet, f.eks. en udgave I har liggende på hjemmesiden. Når I har gjort det, så gælder databeskyttelsesreglerne ikke længere, og I behøver derfor ikke fjerne vedkommende fra fysiske medlemsblade, herunder blade som I allerede har distribueret.  

En svømmeklub har på sin hjemmeside offentliggjort en liste over klubbens rekorder, hvoraf der fremgår rekorder sat af klubbens bedste dame- og herresvømmere i årenes løb. Klubrekordindehaverne fremgår af listen med navn, disciplin og tid. Foreningen ønsker at opbevare klubrekorder for de bedste 10 damer og herrer under hensyn til klubbens udvikling og historie.

Foreningen kan opbevare de pågældende medlemmers sportslige resultater på hjemmesiden - også efter et medlem på listen melder sig ud ad klubben.

Datatilsynet har tidligere truffet afgørelse i en sag, hvor Jyllinge Sejlklub offentliggjorde gamle klubblade med oplysninger om en borger og afviste at slette de pågældende oplysninger. Datatilsynet konkluderede, at begge dele var i overensstemmelse med reglerne. Datatilsynet lagde vægt på oplysningernes karakter, klubbladenes alder og foreningens legitime interesse i at værne om, beskytte og informere om sin historie i en naturlig kontekst. Læs afgørelsen her. 

Foreninger, som lovmæssigt er forpligtede til at indhente en børneattest, eller som vurderer, at det er nødvendigt at indhente en børneattest, må kun opbevare den indhentede attest, hvis (dokumentations)forpligtelser gør, at attesten skal opbevares. Er dette ikke tilfældet, skal attesten slettes straks efter modtagelse.

Dette gælder både for attester, som indeholder oplysninger om strafbare forhold, og attester, som er negative, der ikke indeholder oplysninger om strafbare forhold.

Tilbage til forrige trin

Gå til trin 2

Tilbage til start?

Gå til hovedmenu

Klar til næste trin?

Gå til trin 4