Databeskyttelsesreglerne gælder grundlæggende for behandling af personoplysninger. Med andre ord gælder databeskyttelsesreglerne ikke, når oplysningerne, der indsamles og behandles, ikke er personoplysninger.
Siden afgørelserne har det været diskuteret, om det er muligt at opsætte Google Analytics på en sådan måde, at der ikke sker indsamling af personoplysninger.
Grundlæggende fungerer Google Analytics ved, at den besøgende tildeles en unik identifikator. I tillæg til den enkelte identifikator indsamles yderligere oplysninger om den besøgendes interaktion med hjemmesiden, tidspunktet, hvor den besøgende omtrentligt befinder sig, og oplysninger om den besøgendes browser, operativsystem o. lign.
Data sharing og Google Signals
Derudover findes en række indstillinger i Google Analytics, som tillader hjemmesideejeren at dele oplysninger med Google. Det drejer sig om de såkaldte data sharing-indstillinger, som tillader, at Google kan behandle de indsamlede oplysninger til brug for bl.a. udvikling af Googles produkter, og Google Signals, som tillader, at Google indsamler yderligere oplysninger bl.a. til brug for målrettet markedsføring.
Datatilsynet forstår dog, at det er muligt at undlade at aktivere disse indstillinger.
Datatilsynet forstår også, at Google i kølvandet på den østrigske tilsynsmyndigheds afgørelse fra januar 2022 er begyndt at stille yderligere indstillinger til rådighed for sine kunder, der gør det muligt at konfigurere værktøjet – i hvert fald Google Analytics 4 – således, at en lang række yderligere oplysninger om bl.a. browser, operativsystem mv. ikke indsamles.
Unik identifikator
Selv hvis de ovennævnte indstillinger er slået fra, og under forudsætning af, at Google Analytics konfigureres til indsamling af færrest mulige oplysninger, er det Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at de resterende oplysninger, der indsamles via værktøjet, stadig udgør personoplysninger om de registrerede. Det skyldes, at der fortsat vil ske indsamling af den besøgendes unikke identifikator, oplysninger om den besøgendes interaktion med hjemmesiden, tidspunktet, samt hvor den besøgende omtrentligt befinder sig.
Baggrunden for denne opfattelse er, at en unik identifikator gør det muligt at udpege den enkelte person, som oplysningerne vedrører. Det gælder også selvom, det ikke er muligt at sætte konkret navn eller identitet på den pågældende person.
Databeskyttelsesforordningen fremhæver specifikt i sin præambel den omstændighed, at oplysninger, som gør det muligt at udpege en person, udgør personoplysninger. Generelt kan en fysisk person således anses for at være identificeret, når vedkommende individ kan adskilles fra alle andre blandt en større kreds af personer.
Datatilsynet anerkender, at der er tale om en bred fortolkning af begrebet personoplysninger, og hvornår databeskyttelsesreglerne dermed finder anvendelse. Det er dog ikke udtryk for en ny praksis, men har derimod været en fælleseuropæisk holdning siden 2007, hvor Artikel 29-gruppen (forgængeren til Det Europæiske Databeskyttelsesråd) vedtog en udtalelse om begrebet ”personoplysninger”. Udtalelsen kan findes her: https://ec.europa.eu/justice/article-29/documentation/opinion-recommendation/files/2007/wp136_en.pdf
Derudover er et af databeskyttelsesreglernes grundlæggende formål at sikre en effektiv og fuldstændig beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til privatliv og retten til databeskyttelse.
Som alle andre EU-regler skal databeskyttelsesreglerne fortolkes i lyset af reglernes formål. En for snæver fortolkning af bl.a. begrebet ”personoplysninger” vil i den forbindelse indebære en risiko for, at reglerne ikke opfylder sit formål om at sikre en fuldstændig beskyttelse af borgernes rettigheder.