Organisering
Databeskyttelsesrådets forretningsorden indeholder de vigtigste regler for rådets drift:
- Organisering
- Samarbejde mellem medlemmer
- Valg af formand og næstformand
- Arbejdsmetoder
Databeskyttelsesrådet træffer afgørelser med simpelt flertal blandt sine medlemmer, medmindre andet er fastsat i databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesrådet udarbejder årligt en rapport om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling i Unionen og - hvis det er relevant - i tredjelande og internationale organisationer. Rapporten offentliggøres og forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen. Du kan finde Databeskyttelsesrådets årlige rapporter her
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) stiller et sekretariat til rådighed for Databeskyttelsesrådet. Sekretariatet udfører udelukkende sine opgaver efter instruks fra formanden for Databeskyttelsesrådet og yder analytisk, administrativ og logistisk støtte til Databeskyttelsesrådet. Rammerne for sekretariatets arbejde fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 75.