Det er altid en god idé, at du i første omgang kontakter den offentlige myndighed, som håndterer oplysninger om dig. Hvis du klager til Datatilsynet uden først at have kontaktet myndigheden, du vil klage over, vil vi ofte henvise dig til at gøre det først.

Vi anbefaler, at du kontakter den offentlige myndighed, som håndterer dine personoplysninger, og beder dem om at få rettet (berigtiget) dine oplysninger.

Vi anbefaler, at du kontakter den offentlige myndighed, som håndterer dine personoplysninger, og beder dem om at slette dine oplysninger.

Kontakt først den myndighed eller virksomhed, der håndterer oplysninger om dig.

Spørg derefter ind til, hvordan du kommer i kontakt med en person eller afdeling, der kan svare på dine spørgsmål, der omhandler håndtering af dine personoplysninger som f.eks. samtykke, sletning og hvordan du kan få rettet dine oplysninger.

Vidste du, at det ikke altid er nødvendigt for en offentlig myndighed at indhente samtykke fra dig for at håndtere dine personoplysninger?

Det betyder, at en offentlig myndighed – som en kommune – i mange tilfælde lovligt kan videregive dine personoplysninger til en anden offentlig myndighed uden dit samtykke.

I nogle sager, f.eks. i sociale sager eller (andre) ansøgningssager, vil myndigheden imidlertid efter andre regler skulle indhente et samtykke, der har til formål at sikre dine rettigheder og din indflydelse ved behandling af sagen. Sådan et samtykke er ikke et ”GDPR samtykke”.

Vidste du, at du som udgangspunkt har ret til at få forkerte oplysninger om dig selv rettet?

Du skal dog være opmærksom på, at hvis en offentlig myndighed – som en kommune – ikke er enig med dig i, at oplysningerne er forkerte, skal den offentlige myndighed kun sørge for, at der bliver lagt en tilføjelse til oplysningerne, hvor det fremgår, at du ikke er enig.

Vidste du, at en offentlig myndighed – som en kommune – ikke må slette oplysninger, når først oplysningerne er en del af en sag?

Myndigheder skal dokumentere det, de foretager sig, når de behandler sager. Offentlige myndigheder er nemlig underlagt regler, der siger, at de er forpligtet til at opbevare sagsoplysninger, for at kunne dokumentere hændelsesforløbet i en sag.

Hvis du er i tvivl efter myndigheden eller kommunen har svaret på dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Datatilsynet.

Jo mere information, du kan give os, jo bedre kan vi hjælpe dig.

Kontakt Datatilsynet her

Vidste du, at før en virksomhed må sætte cookies på dit device, når du besøger deres hjemmeside, skal du give dit samtykke til det?

Du er altid i din gode ret til ikkeat give samtykke til cookies – og det skal virksomheden respektere.

Dog findes der de såkaldte ‘nødvendige’ cookies, som virksomheden gerne må sætte på dit device uden dit samtykke. Det er tekniske cookies, som er nødvendige for, at hjemmesiden virker.

Læs mere om cookies på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Vidste du, at en virksomhed oftest skal have dit samtykke, før de må kontakte dig, f.eks. ved at sende nyhedsbrev eller ringe til dig med gode tilbud?

Hvis du er utilfreds med, at en privat virksomhed bruger dine personoplysninger i forbindelse med markedsføring, skal du kontakte virksomheden og bede dem om at stoppe. Datatilsynet kan hjælpe med at vurdere om håndteringen af dine personoplysninger i forbindelse med markedsføring er lovlig. Men hvis du er utilfreds med, at en privat virksomhed sender spam eller ringer til dig for at sælge dig noget, skal du kontakte Forbrugerombudsmanden om spam eller telefonsalg.

Du kan undgå uopfordrede, nye adresserede salgsreklamer og telefonopkald fra sælgere, hvis du registrerer dig på Robinsonlisten, og registreringen er gratis. Vær opmærksom på, at hvis du allerede har givet dit samtykke til, at de må kontakte dig, kan du ikke tilbagekalde det ved at blive registret på Robinsonlisten. Du skal i stedet kontakte virksomheden direkte og tilbagekalde dit samtykke.

Vidste du, at private virksomheder ofte godt må håndtere og offentliggøre oplysninger om dig, der er indhentet fra et eller flere af de såkaldte offentligt tilgængelige registre såsom CVR, Statstidende og Bilbogen?

Du kan læse mere om brug af oplysninger fra offentligt tilgængeligt registre her.

Vi anbefaler altid, at du selv kontakter virksomheden, hvis du er i tvivl om, hvorfor de gør, som de gør.

Virksomheden skal kunne oplyse dig om, hvilke oplysninger de håndterer om dig og hvorfor.

Når den offentlige myndighed er enig i, at oplysningerne er forkerte:

I disse situationer retter myndigheden (f.eks. kommunen) ofte ved at skrive en tilføjelse på sagen om, at oplysningerne er forkerte, og hvad de rigtige oplysninger er. Det er fordi, myndigheder har pligt til at dokumentere alt, hvad de foretager sig og derfor ikke må fjerne noget, der allerede er skrevet. Hvis de forkerte oplysninger er blevet videregivet, kan du bede om, at modtagerne af de forkerte oplysninger, også får besked om rettelsen. 

Når den offentlige myndighed ikke er enig med dig i, at oplysningerne er forkerte:

Hvis en myndighed (f.eks. en kommune) ikke er enig med dig i, at oplysninger er forkerte, skal kommunen sørge for, at det på sagen bliver tilføjet, at du mener, at oplysningerne er helt eller delvis forkerte. Det kan f.eks. være uenighed om beskrivelsen af, hvad der er sket under et møde eller et besøg i hjemmet.

Når der er tale om den offentlige myndigheds faglige og subjektive vurdering af en sag:

I de situationer, hvor en myndighed skriver deres faglige og subjektive vurderinger af din sag, som du er uenig i, vil løsningen være at tilføje dine synspunkter til sagen. Du kan f.eks. få tilføjet, at du er uenig i, at der er misbrug, men du kan ikke få slettet en læreres eller pædagogs indberetning til kommunen.